Trio Guldagger +

Musik

 

Ved midnatskoncerten den 21/6 2019 inviteres tilhørerne på et besøg i Sebastians sangunivers. Stemningen vil være let og poetisk og vi vil spille en lille buket af nyere og ældre Sebastian sange.

Alle sangene fremføres med stor respekt for det originale oplæg uden at være tro kopier.

Trio Guldagger henter inspirationen til sine musiske fortællinger fra såvel det personlige liv som fra arbejdslivet.

En dagligdag blandt mennesker med mange forskellige behov – og mange kvaliteter – er en fortælling værd.

Det er sange fra vores personlige gemmebøger, der bruges som illustration til de fortællinger, som tilhørerne præsenteres for. Og det er både “lyttesange” og ”syng-med-sange”

Sangene tager afsæt i den danske sangskrivertradition med sange af Sebastian, Anne Linnet, Erik Grip, Michael Falch m.fl., men Donovan og Dylan blinker også i baggrunden.

Kendte og mindre kendte sange imellem hinanden – men alle med en illustrativ historie.

Trio Guldagger+ består af Albert Madsen, Mette Guldagger og Per Larsen, som er tre rutinerede musikere, sangskrivere og komponister, der igennem et dejligt liv har beskæftiget sig med mange forskellige musikalske genrer

 

Kontakt:
Per Larsen
Tlf: 24 86 34 74
Email: pla@muskelsvindfonden.dk