I løbet af dette arrangement synger Jeannet Ulrikkeholm julesange og sange om vinter og advent. Deltagerne er med på mange fællessange. Jeannet akkompagnerer på 3 forskellige instrumenter: guitar, cello og lut. Celloen er først og fremmest et instrument, man oplever i klassiske sammenhænge, i symfoniorkestre fx – Jeannet er en af de få sangere i Danmark, der ledsager sig selv og sit publikum på det smukke instrument, der har mange ligheder med den menneskelige stemme. Jeannets lut er en guitarlut, der lidt ligner en guitar, men den har en helt anderledes sprød klang. Den egner sig til smukke og inderlige sange

På programmet er der de gode, gamle julesalmer, men også lystige julesange fra hele verden. Jeannet synger mest danske sange, men der er også julesange fra England, Frankrig, Tyskland og Italien. Publikum kender dem alle, men har måske glemt, at de kender dem. Ind imellem sangene fletter Jeannet en perlerække af kærligheds- og fredssange. Julen er hjerternes fest, men også fredens. Jeannet fortæller om sangene undervejs, og deltagerne får små julehistorier, fx historien om Jeppe Aakjærs første jul.
Koncerten er arrangeret af:
Lokalafdelingen Sind, Holbæk – Odsherred – Kalundborg og Psykiatrimuseet i Nykøbing Sjælland.
Alle er velkomne.

Jeannet Ulrikkeholm er cand.mag., forfatter, sanger og musiker. Hun har undervist i 25 år på danske universiteter. Hun har optrådt i mange år med sin søn, fløjtenisten Valdemar Ulrikkeholm. Sammen har de udgivet 2 cd’er, Stille, hjerte og Hedeblomster.

 

Landsforeningen for psykisk sundhed SIND, står for arrangementet. Der vil blive opkrævet en beskeden entrè på kr. 40,- der vil gå til SINDS arbejde.

Den smukke kirke, hvor arrangementet afholdes.
Med de gamle lofter og originale lamper er kirkerummet et skue i sig selv. Men når tidlig 19 hundredetals arkitektur bliver forenet med smuk sang midt i en jule højtid, bliver oplevelsen af en anden verden.