Livets salt

Workshop Weekend for børn og unge i Anneberg Kulturpark

 

 

25. – 26. juli 2020
kl. 10-16 begge dage

Anneberg Kulturpark inviterer til en sommerweekend for børn og unge med workshops og aktiviteter der byder på en masse eventyrlige oplevelser – fra tangsafari til interaktiv teknofest, cyanotype, havhår og kæmpemikrober. Der vil derudover være pop-up servering af lokal, bæredygtig supermad, kølige drikke og tang-øl til de voksne.

Med udgangspunkt i naturen, specielt Nykøbing Fjord, bliver børn og unge inviteret ind i en verden af kreativitet og læring. Gennem aktiviteterne vil børnene lege sig til spændende viden. Fem aktører fra Anneberg Kulturpark bidrager med hver deres ekspertise til formidling af det fælles tema i en række workshops og aktiviteter:

Tangsafari i Børnehøjde med Dansk Tang
Lørdag og Søndag kl 14.00 til 15.30
Kom på tangsafari med os! Vi kalder det tangsafari i børnehøjde: Jagten går ind efter havets grøntsager !! Børnene skal lære at høste tang, og lære om de forskellige typer tang. Husk der er ingen typer tang der er giftigt. Vi skal smage på tang og høre om hvordan tangen gror. Det bliver en tur præget af nye opdagelser og smagsindtryk og en spænding ved at finde så mange arter som overhovedet muligt. Naturligvis kigger vi også efter vandmænd, krabber, muslinger, rejer og tanglopper, som holder til i og omkring tang. Vi har en del vaders (Først til mølle) – men da vi ikke har 10 stk. af hver størrelse, så du er meget velkommen til selv at tage vaders med, ellers er badetøj også en mulighed, det er jo sommer. Vi anbefaler børn fra alderen 9 år til 15 og de voksne SKAL være til stede under hele arrangementet. Men ikke i vandet. De kan være på stranden eller gå langs molen og tage billeder. Vi vil være på lavt vand max. 50 cm. Vi mødes ved Strandengen ved Annebergparken – Gode parkeringsmuligheder. (Se efter flag)

 

Cyanotype med Anneli Kunosson
Drop-in mellem kl 10-15 både lørdag og søndag

Vi udforsker fotografiens magi og arbejder med cyanotype, som er verdens ældste fototeknik, hvor man laver fotografier uden kamera gennem at bruge udendørslyset og en lysfølsom væske. Der er mulighed for at lave to fotografier. Der er ikke brug for tilmelding – bliver vi for mange må man tage en tur i parken indtil der er mulighed for. Der kan være 10 børn ad gangen som arbejder.

 

Usynlige Verdener med Baum & Leahy
(Amanda Baum (DK) og Rose Leahy (UK))
Lørdag 10-11.30 og 12.30-14 + søndag 10-11.30 og 14-15.30.

Hvad laver alle de små levende mikroorganismer, der bor overalt i og udenfor vores kroppe? Hvad er forskellene på bakterier og virus? Hvad kan vi lære af disse mystiske, hemmelighedsfulde levende og ‘halv-levende’ væsener? I workshoppen ‘Usynlige Verdener’ inviterer kunstnerduoen Baum & Leahy børn og unge til at udforske de allermindste bestanddele af livet: DNA og celler, virus, bakterier og mikroskopiske alger, skaleres op og får kroppe af genanvendelige materialer. Med simpel dukkeføring giver vi liv til de mikroskopiske organismer, former og strukturer og opdager i en afsluttende meditativ ceremoni, hvordan alle disse samspil finder sted i vores egne kroppe og landskaberne omkring os – lige nu.

Ursub med Rob Walker (UK)
Drop-in mellem kl 10-16 både lørdag og søndag

En dansefest for børn og unge med interaktive projektioner drevet af kunstig
intelligens (AI) og dig! Møv dig som amøbe, vrid dig som orm, vær vinden, bølgerne og tangen i havet. Den engelske data-kunstner og designer Rob Walker skaber interaktive værker og oplevelser gennem kreativ kodning, og inviterer i ‘Ursub’ børn og unge til at opleve teknologiens læringspotentiale gennem intuitiv leg. Til lyden af dansemusik og ved at se deres egne bevægelser oversat i realtid til livagtige former og dele af levende landskaber, oplever børnene deres kroppe og teknologiens kreative potentialer på ny.

Havhår – filtekursus med Mette Hjorth
Drop-in mellem kl 10-16 både lørdag og søndag
Tekstilkunstner Mette Hjorth fra Anneberg Kulturpark vil vise børnene, hvordan man med inspiration fra tangens verden tang-farver og filter uld fra lokale får og laver “havhår” og “søgræs”, som hårpynt, krammedyr eller udsmykning af børneværelset. Der er plads til 15-20 børn pr. dag (3 timers workshop), der vil foregå som et drop in arrangement. Hvis vejret tillader det, vil kurset foregå på stranden ved Nykøbing Fjord.

 

Der er tilmed pop-up med Rørvig Catering, åbent i King Kong Art & cafe Kunstnerfløjen ved Anneberg Kulturpark.

Arrangementet er støttet af Undervisningsministeriets pulje for sommeraktiviteter for børn og unge.

Der tages højde for de officielle corona-restriktioner ved afvikling af samtlige aktiviteter.

Grafik af Amanda Baum Olesen.

For mere information kontakt:
info@ggap.dk +45 22 48 88 08