Birthesminde

Fødevarer O.A.

 

ØKOLOGISK GRISEKØD FRA BIRTHESMINDES SORTBROGEDE LANDRACE GRISE. Grisekødet fra de sortbrogede er mørkt og smagfuldt kød. Grisene fodres bland andet med mask, kløvergræs og kløver ensilage, som giver en rigtig god smag til kødet. Vores grise vokser langsommere end moderne grise og er derfor dyrere at avle, men kødet bliver også fantastisk smagsfuldt og delikat. Kvaliteten bliver yderligere forbedret ved at vi sikrer, at dyrene får et godt og værdigt liv. Vi har grise som lever et langt og godt liv inden de bliver slagtet. Det betyder at vores sortbrogede landracegrise slagtes når de er fra 9 – 11 mdr.-Grisenes haler kuperes ikke, vi bruger ikke næseringe i trynerne, smågrisene bliver hos moderen indtil hun naturligt fravænner dem, ligesom vi holder grisene i små, naturlige flok. En stor del af grisenes foder er recirkulerede produkter – fx. Mask, som er et restprodukt fra ølproduktion –hvilket betyder, at kødproduktionen udleder en minimal mængde co. Familiegården Birthesminde er et økologisk landbrug, hvor vi tager størst mulig hensyn til dyrevelfærd og bæredygtighed i produktionen af kød og afgrøder. Gården ligger mellem Roskilde og Holbæk i et naturskønt område med udsigt over Tempelkrogen – den sydligste del af Isefjorden. Vores ambition er at give et bud på fremtidens bæredygtige nære fødevaresystem.

 

Kontakt:
Birthesminde
Tlf: 24 20 04 83/21 99 18 11
Email: info@birthesminde.dk

www.birthesminde.dk